Copy

Nyheder     Tilbud    Garn     Broderi

STRIK I ALLE FARVER

Der er ikke noget at tage fejl af. Vi går en sæson i møde, der er præget af langt flere og mere modige farver, end vi længe har set. Og selv om jeg, af nogle, nok vil betegnes som farveforskrækket, så er jeg også så småt ved at liste mig ud af min komfortzone og er blevet ret glad for 80’er pasteller – er det bare mig?

Under alle omstændigheder, så er der farver for enhver smag denne sommer, og det er da i sig selv befriende.


Rigtig god fornøjelse
Inga Walløe, Sommerfuglen 

PS: vi holder åbent i både butikken og på nettet, helt som vi plejer, og følger naturligvis situationen og myndighedernes anvisninger nøje.

FULD PALET I SUNDAY
Sunday fra Sandnes
Den største nyhed i denne uge er helt klart, at der er kommet 21 nye farver i Sunday garnet fra Sandnes. Det begyndte som et samarbejde mellem PetiteKnit og Sandnes garn, og nu er efterspørgslen efter det tynde, bløde og ikke superwash-behandlede merinogarn så stor, at Sandnes har valgt at supplere PetiteKnits 12 farver med deres egen palet af 21 virkelig velvalgte farver.

Vi har lagt dem alle op i samme farvekort, så du nemt kan navigere rundt i de mange muligheder. Er du bare interesseret i PetiteKnits originale farver, er disse markeret med (P), så du nemt kan finde dem. 

Sunday bruges bl.a. til modellerne Caramel Sweater, Ankers trøje – My Size, Stockholm SlipoverSeaside sweater og mange, mange flere. 
Stockholm Slipover fra PetiteKnit
Ankers trøje My Size fra PetiteKnit
KØB SUNDAY HER
SKØN TOTE BAG
Show Medium fra muud

Muud har fanget lige præcis, hvad det er for noget tilbehør, vi går og drømmer om.

Vi har allerede et ret godt udvalg af deres strikketilbehør, men tasken Show Medium er så lækker, at den også har sneget sig ind i Sommerfuglen. Den er dejlig rummelig, så der - udover strikketøj - også kan blive plads til pindeetuier, sakse med etui og tilbehørspung.

Show Medium fås, ligesom det øvrige muud design, både i whiskeybrun og sort. 

KØB MUUD TILBEHØR HER
TO SOMMERTOPPE
Agnes designet af Else Schjellerup
Alex designet af Else Schjellerup
Hvert år har sine sommerfavoritter - og i år kan det meget vel gå hen at blive Alex og Agnes fra Else Schjellerup, som begge er klassiske, enkle og meget klædelige. Og så strikkes de i Dunlin; det smukkeste miks af bomuld og hør. Dunlin fås i 22 sommerpasteller, der alle har det med at blive smukkere og smukkere ved brug.

Hør og bomuld tager forskelligt imod pigment ved indfarvning, og Dunlin har derfor et meget naturligt og diskret nuancespil. 
KØB ELSE SCHJELLERUP MODELLER HER
TERAPEUTENS CARDIGAN
Terapeutens cardigan designet af Britta Wilfert for Sommerfuglen

Dét er da en titel, der oser af omsorg og omfavnelse! Det er Britta Wilfert, der står bag designet, og det er selv samme Britta, der tager sig kærligt af kursisterne på Sommerfuglens Strik og nærvær retreats på Samsø. Alt går med andre ord op i en højre enhed.

Terapeutens cardigan er en halvlang model, strikket i et enkelt zigzag mønster i Isagers Highland Wool. Vi laver garnkits, så du får alle de rigtige farver for at kunne strikke den i lige præcis den farvekombination, som Britta så dygtigt har valgt. 

KØB TERAPEUTENS CARDIGAN HER
Følg os på Facebook
Følg os på Instagram
Webshop
Copyright © 2020 Sommerfuglen, All rights reserved.


Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev?
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.

Email Marketing Powered by Mailchimp