Nyhedsbrev nr. 15
1. november 2022
Nyheder fra, om og til småøerne
|
|
|
God valgdag!
Husk at stemme og hav et godt valg på småøerne!
|
|
LAG småøerne online workshop om erhverv
Onsdag den 9. november kl. 19 - 21
Hvordan kan den nye LAG Småøerne fremme erhverv og beskæftigelse på småøerne?
Vær med og giv din mening til kende om hvilke typer projekter skal den nye LAG Småøerne skal støtte: Anlæg & udstyr, markedsføring, udvikling, rådgivning, netværk? Hvilke brancher skal vi hjælpe? Skal vi give de foreningsejede virksomheder (fx købmandsforeningerne) særlig gode vilkår?
Tilmelding
Det er gratis at deltage.
Tilmelding senest mandag den 7. november kl. 12.00 på mail til sekretariatet@danske-smaaoer.dk
Læs mere her:
|
|
Ny almennyttig fond for Sydfyn
Halbergs familiefond støtter projekter på Sydfyn og de sydfynske øer
Den nye fond støtter almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål af enhver art på Sydfyn og Øerne. Det kan være sociale formål; f.eks. udsatte og sårbare børn, ældre og familier gennem foreninger. Forenings- og fritidsliv som f.eks. spejdere, sports- og idrætsklubber, dans og maritime aktiviteter, kunst, kultur, musik, historie og museer, natur og miljø.
Læs mere:
|
|
Erhvervspuljen åbner 1. november
Få tilskud til at omstille din virksomheds energiforbrug
Flere penge i tilskud, hurtigere igangsættelse af projekter samt tiltag, der gør det lettere at ansøge.
Sådan lyder nogle af de i alt syv justeringer af Erhvervspuljen, der træder i kraft, når Erhvervspuljen åbner igen den 1. november.
Erhvervspuljen er en tilskudspulje til energieffektivisering i virksomheder, der skal sikre grøn omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug. Puljen er på i alt 3,5 mia. kr. og løber fra 2020 til 2029
Webinar om Erhvervspuljens nye regler
Tirsdag d. 8. november kl. 16-17.30 afholder Energistyrelsen et webinar, hvor de nye regler for Erhvervspuljen bliver forklaret for alle interesserede virksomheder.
Læs mere:
|
|
|
|
|