Omø er Årets Ø 2023
I tæt konkurrence med Hjarnø og Fur løb Omø med titlen og præmien på 50.000 kr.
At valget er faldet på Omø skyldes ikke mindst øens forbilledlige fighterånd og fællesskab, der har reddet både øens kyster, skole, købmand og færgedrift.
Kåringsfest på Omø
Kåringen af Årets Ø 2023 fejres den 10. juni 2023 ved en kåringsfest for øboerne på Omø og øens venner.
Her vil partnerskabet bag Årets Ø, som består af Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd, officielt overrække prisen og præmien på 50.000 kroner.
Her deltager også Landdistriktsminister Louise Schack Elholm.
De to øvrige finalister i opløbet om prisen som Årets Ø 2023, Fur og Hjarnø, deler andenpladsen og modtager hver 25.000 kroner.
Læs mere om valget af Omø som Årets Ø på vores hjemmeside
|