Nyhedsbrev nr. 9.
10. maj 2022
Nyheder fra, om og til småøerne
Online møde om energiomstilling II
Torsdag den 9. juni kl. 19.00 - 20.30
Vi følger op på februars velbesøgte møde om energiomstilling på småøerne med et nyt møde for øboere med interesse for energiomstilling og initiativer på området.
Alle er velkomne.
Kontakt Jan Bendix, Venø, bx@jbx.dk og få sendt mødelink med program i ugen før mødet.
Læs eventuelt mere om det første energiomstillingmøde i Ø-Posten nr. 187.
Du finder artiklen i Ø-Posten her:
Nat i Naturen og Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets årlige mærkedage for naturoplevelser.
Friluftsrådet inviterer lokale foreninger til at deltage med et stort eller lille arrangement, hvor netop jeres interesser bliver promoveret lokalt.
Man kan f.eks. bruge anledningen til at vise sine foreningsaktiviteter i naturen frem, komme i kontakt med potentielle nye medlemmer og styrke det lokale netværk.
Friluftsrådet bidrager med hjælp til invitationer, synligheds- og aktivitetsmaterialer til lejligheden samt PR og pressearbejde.
Engelstofte Gods på Lolland den 3. og 4. juni 2022
Igen i år deltager dygtige fødevareproducenter fra de danske småøer i Madens Folkemøde.
Du kan bl.a. møde: Fra Fejø, Fejø Frugt, Lille vin (Lilleø/Askø), Lilleø Frugt og Biavl (Askø) og VivaTex (Bogø).
Læs mere og se programmet på Madens Folkemødes hjemmeside:
Underværkermidler til Sejerø og frist for nye ansøgninger
Næste ansøgningsfrist er den 3. februar 2023.
Øernes Højskole på Sejerø har fået støtte fra Realdanias Underværker-pulje til omdannelsen af den gamle Østre Skole. Øernes Højskole skal være et mødested for sejerøboere, fritidshusejere og besøgende. Højskolen har plads til 20 overnattende og danner bl.a. rammen om arrangementer og kurser.
Vil du også søge om støtte fra Underværker-puljen?
Du kan allerede nu oprette din ansøgning og redigere i den frem til næste ansøgningsfrist.
Læs mere og opret din ansøgning på Underværkers hjemmeside:
Vi skal på fossil-jagt og udforske Fur i børnehøjde. Om aftenen er der bålhygge og gyserhistorier i bålhytten for de lidt større børn.
Ø-træffet er for børnefamilier bosat på de 27 småøer.
Nykredits Fond støttet projekter, der gavner udviklingen i byerne og levedygtigheden i lokalsamfundene, og som støtter op om lokale fællesskaber eller foreninger.
Støtter som hovedregel ikke projekter med mere end 500.000 kr. og oftest gerne mindre.
Læs mere og ansøg her:
Friluftsrådets lokalforeningspulje
Frist 23. maj 2022
Mangler din lokalforening penge til at sætte nye aktiviteter i gang, nyt udstyr til friluftsaktiviteter eller noget helt tredje? Foreninger kan nu igen søge om tilskud fra friluftslivets lokalforeningspulje, som Friluftsrådet administrerer.