Velkommen til konkurrenceretlig OPDATERING

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

• De nye EU-regler om subsidier fra tredjelande, som skal sikre fair og fri konkurrence.

Artikel

 

Kort nyt

Danmark

• Stregkodefirmaer har haft ulovlig aftale om kundedeling, mulig bødeudstedelse
  Konkurrencerådet har afgjort, at Codeex ApS og Barcode People ApS, der begge udbyder stregkodeløsninger, har overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. De to anpartshavere har i fællesskab i en årrække forinden drevet selskabet QBS ApS, der også solgte stregkodeløsninger. Siden har de to anpartshavere hver for sig etableret Codeex og Barcode People og har samtidig fortsat deres aftale om opdeling af kunder. Aftalen varede i mere end tre år og handlede ikke blot om de produkter, der blev solgt i QBS. Aftalen gik blandt andet ud på, at hver part hverken direkte eller indirekte måtte udføre arbejde, ansætte, indlede forretningsforbindelse med eller have forretningskontakt til kunder, som den anden part havde forretningsmæssig kontakt til. Konkurrencerådet har vurderet, at aftalen var egnet til at begrænse konkurrencen og derfor kan have haft indflydelse på det tilgængelige produktudvalg og prisen på produkterne.
  
  Ved afgørelsen påbyder Konkurrencerådet, parterne fremover at afstå fra aftaler, der har samme eller tilsvarende formål som parternes kundedelingsaftale. Ydermere har Konkurrencerådet også afgjort, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal fortsætte sagen med henblik på bødeudstedelse.

• 12 virksomheder får bøder for kartelsamarbejde i regi af Nye Visioner
  12 virksomheder har erkendt, at de har indgået aftaler om priser og fordeling af kunder, blandt andet ved, at stifteren af forretningskonceptet Nye Visioner hvert år har sendt reviderede priser ud til partnervirksomhederne, hvorefter disse kunne komme med inputs. Nye Visioner udbyder blandt andet kurser inden for personlig planlægning, mødeledelse, stressforløb og cheftræningsforløb, hvoraf udvikleren af konceptet stiller dette til rådighed, mod provision, for andre virksomheder, der herefter bliver partnervirksomheder i Nye Visioner. Overtrædelserne har fundet sted i perioder fra knap et år og op til syv år og ti måneder. I efteråret 2022 erkendte de første fem virksomheder at have indgået ulovlige aftaler, og nu har yderligere syv virksomheder erkendt det samme. Ti af virksomhederne har accepteret bøder på mellem kr.  6.000 og 90.000. De resterende to virksomheder har endnu ikke haft en omsætning i det for bøden relevante regnskabsår, hvorfor bøderne i begge tilfælde blev fastsat til nul kroner. Alle bøderne er desuden begrænset af, at de højst kan udgøre 10 procent af den årlige omsætning, ligesom det har været en formildende omstændighed, at virksomhederne selv har medvirket til sagens opklaring og har erkendt at have overtrådt konkurrenceloven.
  
  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger fortsat, om flere virksomheder har deltaget i ulovlige aftaler i regi af Nye Visioner.
  
   
• Aalborg Kommunes aktiviteter i iværksætterhuset GrowAAL var ikke i strid med private udbydere af lignende ydelser
  Ankestyrelsen har vurderet, at Aalborg Kommune ikke har handlet i strid med erhvervsfremmeloven i forbindelse med sine aktiviteter i StartUp Caféen i iværksætterhuset GrowAAL. I januar 2020 modtog Ankestyrelsen en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen, som bad Ankestyrelsen vurdere, om der var anledning til at rejse en tilsynssag mod Aalborg Kommune. Erhvervsstyrelsen mente, at Aalborg Kommunes erhvervsfremmeaktiviteter virkede konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Aalborg Kommune redegjorde for, at der ikke bliver ydet støtte til GrowAAL, at kommunen ikke udlejer kontorfaciliteter, og at kommunes iværksættertilbud ikke tilbydes af private leverandører. Samtidig var det Ankestyrelsens opfattelse, at Erhvervsstyrelsen ikke havde redegjort for konkrete aktiviteter, som Aalborg Kommune udførte i strid med lovgivningen. På baggrund af dette vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Aalborg Kommune har handlet i strid med erhvervsfremmeloven.
  
  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med sagen oplyst, at den ikke har kompetence til at vejlede om forståelsen af begreberne ”erhvervsvirksomhed” eller ”konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv” i erhvervsfremmeloven.
  
   
• Sanistål-fusion er godkendt
  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt, at Ahlsell Danmark ApS får enekontrol med Sanistål A/S. Parterne anmeldte fusionen til EU-Kommissionen, som i oktober sidste år henviste den til behandling hos den danske konkurrencemyndighed. Ahlsell Danmark ApS er kontrolleret af en kapitalfond, som også har kontrollerende ejerandele i STARK Danmark. Både Stark, Sanistål A/S og Ahlsell Danmark ApS har aktiviteter inden for detailsalg af installationsartikler, værktøj og byggematerialer til professionelle kunder samt engrossalg af artikler til varme ventilation og aircondition. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterede, at der var 19 områder fordelt på geografi, hvor fusionen med størst sandsynlighed vil kunne hæmme den effektive konkurrence. På baggrund af dette har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretaget omfattende markedsundersøgelser, hvilket bl.a. har bestået af møder med centrale aktører samt indhentet svar fra cirka 3.000 respondenter, primært parternes kunder, i en spørgeskemaundersøgelse.
  
  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endeligt vurderet, at fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence, da Ahlsell Danmark ApS og Sanistål A/S har forskellige forretnings- og kundefokus, samt at konkurrencepresset mellem parterne inden fusionen var relativt begrænset. Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderet,  at det er relativt let for kunderne at skifte til andre leverandører.
  
   
• Superligarettigheder kan i næste periode erhverves af én aktør
  Medierettighederne til Superligaen bliver solgt af klubberne i fællesskab gennem Divisionsforeningen. I 2007 forpligtede Divisionsforeningen sig til at opfylde en række tilsagn, blandt andet et krav om, at visning af Superligakampe skal fordeles på to aktører, da en sådan aftale mellem konkurrenter om fælles salg af medierettigheder til Superligaen er omfattet af forbuddet i konkurrenceloven, hvorefter en aftale, som begrænser eller kontrollerer afsætningen i markedet, er forbudt.  Konkurrencerådet har i december, givet Divisionsforeningen en midlertidig dispensation for kravet om, at visning af Superligakampe skal fordeles på to aktører. Konkurrencerådet skriver, at dispensationen primært skyldes, at forbrugerne i dag har bedre mulighed for selv at vælge, hvad de vil betale for at se, samt at mange distributører giver forbrugerne mulighed for at vælge tv-kanaler frit. Udover dette tilbyder langt de fleste kanaludbydere nu også streamingtjenester.
  
  Divisionsforeningen kan i dispensationsperioden vælge at sælge medierettighederne til Superligaen til en aktør i en periode på fire løbende sæsoner gældende fra og med 2024. Der skal dog fortsat være en trustee tilknyttet udbudsprocessen for at sikre, at salget af medierettighederne sker i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.
   

Udland

• EU-Kommissionen har iværksat en offentlig høring om den reviderede meddelelse om markedsafgrænsning
  I november sidste år fremlagde EU-Kommissionen sit udkast til den reviderede meddelelse om markedsafgræsning. Udkastet blev iværksat ovenpå en revisionsproces fra 2020 ,som viste, at selvom den nuværende meddelelse fortsat er yderst relevant, så er der behov for ajourføringer især på baggrund af digitaliseringen og nye markedsrealiteter. Interesserede parter har haft mulighed for at kommentere på udkastet frem til januar 2023 og på baggrund af disse bemærkninger vil EU-Kommissionen nu arbejde videre med udkastet, som forventes at føre til en ny meddelelse i tredje kvartal af 2023.
  
  Markedsafgræsning er et vigtigt første skridt i vurderingen af fusioner samt de fleste kartelsager, og det primære formål med udkastet er at give virksomhederne mere vejledning, gennemsigtighed og retssikkerhed, så det derved bliver lettere for virksomhederne at overholde reglerne. Blandt andet vil den reviderede meddelelse om markedsafgrænsninger komme til at indeholde konkrete eksempler. Derudover skal udkastet også bidrage til en mere effektiv håndhævelse fra EU-Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders side.
  
   
• Deutsche Bank og Rabobank har muligvis koordineret priser
  EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af Deutsche Bank og Rabobank, da EU-Kommissionen har en mistanke om, at de to banker fra 2005 til 2016 har koordineret priser og strategier vedrørende deres handel med obligationer. EU-Kommissionen havde først indvilliget i at udforske muligheden for et forlig med bankerne men afstod senere fra denne mulighed på grund af mangel på fremgang. Derfor undersøges bankerne nu efter den almindelige procedure for et muligt brud på konkurrencelovgivningen. Skulle EU-Kommissionen finde, at bankerne har overtrådt konkurrencelovgivningen, kan dette føre til en bøde på op til 10% af bankernes omsætning på koncernniveau.
  
  Dette er den tredje gang, at EU-Kommissionen undersøger banker for karteldannelse i forbindelse med handel med obligationer. De to andre gange medførte det bøder på henholdsvis EUR 28 mio. og EUR 371 mio.
  
   
• Moderselskab er ansvarlig for datterselskabers deltagelse i et kartel
  Retten (EU’s første instans) afsagde i december sidste år dom i en sag om et moderselskabs bødeansvar for sine datterselskabers karteldeltagelse. Sagen omhandlede et italiensk moderselskab, der indgår i en koncern der producerer og sælger emballage til fødevarer. Retten udtalte, at en virksomhed i konkurrenceretten skal forstås som en økonomisk enhed, også selvom der indgår flere datterselskaber eller andre juridiske personer, og det er op til moderselskabet at bevise, at dette ikke udøver bestemmende indflydelse på datterselskabet. Ydermere har Retten taget stilling til, at der ikke kan ske bødenedsættelse, blot fordi en virksomhed befinder sig i økonomisk situation, hvor den oplever økonomisk ustabilitet, samt at det i sig selv heller ikke er nok til at begrunde en bødenedsættelse, at bøden vil føre til en virksomheds konkurs eller likvidation. Bødenedsættelse kan dog komme på tale, såfremt virksomheden i tilfælde af konkurs eller likvidation ikke kan overtages af en anden enhed, da virksomhedens aktiver således vil forsvinde fra markedet.
  
   
• Mulig udvidelse af privilegeret korrespondance
  EU-Domstolen har muligvis åbnet op for en udvidet definition på privilegeret korrespondance (legal professional privilege), dvs. retten til fortrolighed i korrespondancen mellem klient og advokat. Dette sker på baggrund af en sag vedrørende administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Her har EU-Domstolen gjort gældende, at ikke kun juridisk korrespondance om den verserende sag, men også andet juridisk rådgivning er omfattet af reglerne om privilegeret korrespondance. Dette kan betyde, at konkurrencemyndigheder får mindre vidtgående beføjelser under et Dawn Raid, da det måske indebærer, at en virksomhed ikke skal kunne bevise, at en juridisk korrespondance vedrører en konkurrencesag. Du kan læse mere i Focus Advokaters Dawn Raid Manual.
  
   
• EU-Kommissionen lukker undersøgelserne af aftale indgået mellem Google og Meta
  Tilbage i marts 2022 åbnede EU-Kommissionen en undersøgelse af en aftale indgået mellem Google og Meta. EU-Kommissionen mistænkte, at den såkaldte ”Jedi Blue-aftale” som omhandlede onlineannoncering, begrænsede den effektive konkurrence. Helt nøjagtig havde EU-Kommissionen mistanke om, at aftalen var med til at svække og ekskludere Googles konkurrenter, ved at gøre det sværere for konkurrenterne at vise reklamer på hjemmesider og i apps.
  
  I december 2022 valgte EU-Kommissionen at lukke undersøgelsen, da de på baggrund af blandt andet information fra Google og Meta, samt andre tech-virksomheder ikke fandt, at beviserne i sagen bekræftede EUKommissionens mistanke.
   

• EU-Kommissionen indleder undersøgelse af META for misbrug af sin dominerende stilling
  EU-Kommissionen har i december 2022 sendt en klagepunktsmeddelelse til Meta, da EU-Kommissionen har mistanke om, at META har misbrugt sin dominerende stilling indenfor sociale medier. EU-Kommissionen udtaler, at det kan være et brud på konkurrencereglerne, at alle brugere af Facebook automatisk har adgang til Facebook Marketplace, om brugerne vil det eller ej. Dette kan give Facebook Marketplace en uretfærdig distributionsfordel. Ydermere udtaler EU-Kommissionen, at Meta opstiller uretfærdige betingelser for andre reklameservices, der reklamerer på Facebook og Instagram. Metas handelsbetingelser tillader Meta at bruge de reklamedata, deres konkurrenter får via Facebook og Instagram til Facebook Marketplaces fordel.  
  
  Hvis beskyldningerne viser sig at være sande, kan det potentielt betyde en bøde på op til 10% af Metas årlige omsætning.