Copy

Fødselsdagsudstilling med
Troels Trier

Klik på billedet og se/læs mere om Troels Trier

Søndag den 19. januar 2020
Kl. 13.00-16.00

Udstillingen kan ses til og med den 8. marts 2020.

 

Troels Trier kommer til Belle med både kunst og koncert
Troels Trier fylder 80 år 17. januar. To dage efter åbner der i Belle Art Gallery en omfattende fødselsdagsudstilling med multikunstnerens værker under titlen ”Fra rød mor til grøn far”.

Triers til tider tossede billedunivers vil fylde galleriet i form af fantasifulde malerier, tegninger og finurlige keramikfigurer fra nyere tid.

Udover billedkunstner og keramiker kan Troels Trier skrive musiker, sanger, entertainer, skuespiller, komponist og forfatter på sit CV.
Ved åbningen af udstillingen giver Trier en mini-koncert som forsmag på sin solokoncert med samme titel som udstillingen.

Klik på billedet og se/læs mere om Troels Trier

Det begyndte med plakater

Troels Trier har i mange år været en af galleriets faste kunstnere, og denne fødselsdagsudstilling byder på mange nye værker fra hans hænder.

Og selv om 80 års fødselaren er mest kendt for Røde Mors rockcirkus og - sammen med hustruen Rebecca Brüel – sit omrejsende bodegashow, så var det billedkunsten, han begyndte med, og som han holder fast ved, nu da han efter eget udsagn er ved at blive voksen.
For som han siger:
”Takket være danskernes ekstremt dårlige smag går det fantastisk nemt med at sælge min kunst”.

Trier debuterede i 1961 på en sommerudstilling på Den Frie i København, fik et tre-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond og studerede på kunstakademiet under grafikeren Palle Nielsen.
Det var da også som grafiker, at Troels Trier var med til at grundlægge Røde Mor, som forsynede den danske venstrefløj og ikke mindst modstanden mod Vietnam-krigen med en jævn strøm af plakater.

Klik på billedet og se/læs mere om Troels Trier

Nyhed: En Grøn Far-øl

Udover en række nye værker af multikunstneren kan Belle Art Gallery præsentere en nyhed på en helt anden front, når Trier-udstillingen åbner:
Da Troels Trier og Rebecca Brüel slog sig ned på Fyn for at drive økologisk landbrug, fik de et nært forhold til Danmarks første mikrobryggeri, som ligger i Refsvindinge på Østfyn.
Bryggeriet fremstillede en Røde Mor-øl, som stadig er i handelen.
Den kan man naturligvis smage, når vi har fernisering på udstillingen, men samtidig er der premiere på en Grøn Far-øl, som vi har fået bryggeriet til at fremstille netop til denne lejlighed.

OBS!

Koncerten med Troels Trier her i Belle Art Gallery den 13. februar blev udsolgt på rekordtid!
Grundet den store efterspørgsel holder Belle endnu en koncert den 20. februar fra 19.00 til 21.30. 
Tilmedling nødvendig - ring til Belle på 75 89 73 70 eller skriv til trine@belle.dk.
Billetter koster 150,- pr. person.

Besøg vores hjemmeside klik her

Åbningstider:

Mandag lukket
Tirsdag – fredag kl. 12 – 17
Lørdag, søndag og udvalgte helligdage kl. 11 – 16

 

Vær venligst opmærksom på at vi stadig arbejder på hjemmesiden.
Der kan være dele af hjemmesiden som ikke fungerer optimalt endnu! Der kan være funktionsfejl på siden samt kunstværker til rådighed som allerede er solgt og ikke er blevet slettet endnu.

HUSK, AT DU KAN FØLGE OS PÅ FACEBOOK
VED AT ”SYNES GODT OM” BELLE ART & RUGS HER
Vejlevej 145 ∙ 7140 Stouby ∙ Tlf. 75 89 73 70
info@belle.dkwww.belle-art.dk
Copyright © 2020 Belle, All rights reserved.


Vil du have nyhedsbrevet på en anden e-mail, eller afmelde nyhedsbrevet?
Så kan du Opdatere din profil eller Afmelde dig nyhedsbrevet.


 
Vejlevej 145 ∙ 7140 Stouby ∙ Tlf. 75 89 73 70
info@belle.dkwww.belle-art.dk