Copy

NYHEDSBREV 3-2021

Skal du med på AM:21?

Jeg nyder denne skønne solskinsdag og glæder mig over, at landet er ved at genåbne igen. Meget har været sat på standby, men nu bliver det forhåbentligt muligt at mødes og drøfte arbejdsmiljø igen. Det sker sammen med andre arbejdsmiljøprofessionelle, ledere og AMRer, som også interesserer sig for arbejdsmiljø den 29.-31.august 2021 på Hotel Nyborg Strand, se her.

Der er mange spændende workshops, oplægsholdere og forskere, som gæster konferencen. Alle med det formål at øse ud af erfaringer og viden om, hvordan vi sammen kan bidrage til et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø. Samt skabe dialog om visioner for fremtidens arbejdsmiljø.

Jeg er selv tilmeldt med to udviklingsworkshops, som begge bidrager til refleksion, læring og videndeling:
 

 

Hvad kan TRIO og MEDudvalget gøre for at fremme trivsel og mental sundhed i arbejdsfællesskaber?
Læs her om workshop nr. 413 tirsdag 31.august kl.10:00-11:30.
Vi ser på TRIO samarbejdet og ledelse som et helt central afsæt og udgangspunkt ift. at udvikle og vedligeholde bæredygtige og sunde arbejdsfællesskaber. Hvad skal der til, for at TRIOen bliver MEDskabende om et sundere arbejdsmiljø og fremmer mental sundhed? Hvordan går TRIOen forrest og bidrager til en kultur, hvor forebyggelse, forandringsprocesser og samarbejde er en naturlig del af praksis? Vi dykker ned i begreber som mental sundhed, ansvar, MEDansvar, MEDindflydelse og MEDbestemmelse.


Hvordan kan ligestilling mon få betydning for arbejdsmiljøet?
Læs her om workshop nr. 610 tirsdag den 31.august kl.13:30-15:00.
I vores udviklingsworkshop vil vi primært fokusere på muligheder for ligestilling på de danske arbejdspladser. Hvad skal der til, for at kvinder og mænd fx har lige adgang til at få en leder-, chef- eller direktionsstilling? Hvordan tilrettelægger vi balancen mellem arbejde, familieliv og fritid? Vi kommer også til at drøfte behovet for at få nedskrevet særlige ordninger eller anbefalinger i personalepolitikken, så vi fremmer ligestillingen på den enkelte arbejdsplads. Samt hvordan vi kan skabe transparens i beslutningerne, så der opleves tillid og retfærdighed i beslutningerne, og den sociale kapital øges i arbejdsfællesskabet.


Jeg håber, at vi ses til AM:21 i Nyborg. Du og din virksomhed kan tilmelde jer her
 
Genåbningen betyder, at det bliver muligt at igangsætte allerede planlagte samarbejdsprojekter med virksomheder, som vi har været nødt til at skubbe p.g.a. coronarestriktioner og forsamlingsforbud. Det er super dejligt, at vi kan komme i gang nu. Fælles for projekterne er, at de sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet med udgangspunkt i medarbejdernes egne synspunkter og idéer. Projekterne sigter både mod at bevare og styrke de gode forhold, der er, samt løse de problemer, medarbejderne oplever. Vi arbejder med en forskningsbaseret dialog-orienteret metode, som fx kommer omkring emner som arbejdsmiljø, trivsel, ulykker og muskel-skeletbesvær. 

Sig til hvis du vil høre mere. Hvis du sidder og tænker, hvordan I også kan bruge mig på jeres arbejdsplads og evt. få midler til aflønning til honorar og andet så ring til mig. Jeg hjælper gerne med at udarbejde en ansøgning til næste ansøgningsrunde til Velliv Foreningen. Der er ansøgningsfrist 17.august 2021 (inden da skal sendes en prækvalifikation). Svar kan forventes medio december 2021.
 
Du må  nyde dagen, og at foråret endelig er her,.

Bedste hilsner
Birgitte
 
 
Din ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent som arbejder med at skabe brobyggende arbejdsmiljørådgivning mellem forskning og praksis, der fremmer sundhed samt et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle.
Samt hjælper jer med en dialogbaseret arbejdspladsvurdering.

Giv et kald på mobil 20213515 eller send en mail på kontakt@glifbergprocesser.dk så finder vi ud af, hvad der er behov for at arbejde videre med i jeres arbejdsfællesskab.

 
Tak for at du gav dig tid til at læse Nyhedsbrevet!
Følg GLIFBERG PROCESSER på Twitter
Følg med på Facebook, hvor GLIFBERG PROCESSER fortæller arbejdsfællesskaber
Læs mere om GLIFBERG PROCESSER på hjemmesiden
Kontakt GLIFBERG PROCESSER her
Følg GLIFBERG PROCESSER på Instagram
LinkedIn
Copyright © 2020 GLIFBERG PROCESSER, All rights reserved.

Vores email er:
kontakt@glifbergprocesser.dk

Ønsker du at ændre dine nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine oplysninger eller slettes fra listen her.

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
GLIFBERG PROCESSER · Gunnekær 28 · Rødovre 2610 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp