Vinteren og foråret byder på nye projekter med andre virksomheder, som også er finansieret af Velliv Foreningen. Vi skal også her arbejde med mental sundhed og forebygge mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladsen.
Det ene sted kommer fokus til at handle om at styrke arbejdsmiljøet med medarbejderne efter at corona-virussen ramte os. Her vil leder og medarbejdere bl.a. arbejde med redskaber fra forskningsprojektet SAM (Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne) som er en dialogbaseret APV-metode. Desuden vil lederen få et ad-hoc klippekort til individuel sparring.
Det andet sted vil leder og medarbejdere introduceres til at kunne surfe udenom den usunde stressadfærd med Persolog Stress Profil, som er et evidensbaseret og valideret læringsinstrument. Samt hvordan de efterfølgende kan bruge deres erfaringer herfra i en organisatorisk ramme i arbejdsfællesskabet.
Så hvis du sidder og tænker, hvordan I også kan bruge mig på jeres arbejdsplads og evt. få midler til aflønning af honorar og andet fra Velliv Foreningen, så ring til mig. Så kan vi sammen udarbejde en ansøgning til næste ansøgningsrunde i foreningen. Der er ansøgningsfrist 12. januar 2021. Svar kan forventes primo maj 2021.
|
|
Fætter corona har flyttet Arbejdsmiljøkonferencen AM:2020 på Hotel Nyborg Strand. Konferencen som skulle være afholdt den 15.-17.november 2020 er udskudt til 25.-27.april 2021.
Det er super ærgerligt men nødvendigt, for at vi kan passe godt på hinanden!
Derfor er min planlagte workshop også blevet flyttet til tirsdag den 27.april 2021 kl.10.00-11:30. Du kan læse mere om min workshop nr. 404 "Hvad kan TRIOén gøre for at fremme mental sundhed i arbejdsfællesskaber?" her
Du tilmelder dig Arbejdsmiljøkonferencen AM:2021 her , og vi mødes fortsat i Nyborg.
|
|
|
|
|
|