Copy
Se denne email i en browser
Velkommen til vores nye nyhedsbrev
Samtidig med at Aage V. Jensen Naturfond lancerer et helt nyt layout på hjemmesiden, starter vi en anden type nyhedsformidling. 

Nyheder præsenteres som et nyhedsbrev med 3-5 artikler, 5-8 gange om året. Nyhedsbrevet er skrevet af journalist og naturfotograf Jan Skriver i samarbejde med fondens ansatte og frivillige.
 
Nyhederne vil have fokus på nye og ændrede aktiviteter samt spændende nyt fra naturen og muligheder for værdifulde oplevelser fra vores 30 varierede naturområder.
 
Alle artikler og medfølgende fotos må videreformidles med angivelse af ophav, fx: Aage V Jensen Naturfond, foto: Jan Skriver.

Det er samtidig muligt at abonnere på nyhedsbrevet og få det sendt direkte i din mailboks – se nærmere herunder. Naturfonden beskytter personoplysninger i overensstemmelser med gældende regler. Du er også velkommen til at dele de enkelte nyheder på sociale medier via de indsatte links.
 
Med venlig hilsen
Anders Skov
direktør
Drone afslører en af verdens nordligste kolonier af sjældne sølvhejrer
I reservatet Vejlerne i Nordvestjylland er der opdaget 9 ynglepar af sølvhejrer, der har rede i selskab med talrige fiskehejrer. Den kridhvide sølvhejre er sydfra ved at sprede sig som ynglefugl i Danmark i takt med klimaændringerne.
Fiskeri efter insekter i lufthavet over Jylland
Med 50 kilometer i timen har et himmerlandsk ægtepar trawlet efter sommerens fluer, myg og storvildt fra insekternes brogede verden. Parret er med i et forskningsprojekt, hvor borgere hjælper biologer til en større viden om Danmarks flyvende insekter.
På opdagelsesrejse i Vejlernes ukendte guldsmedefauna
Med sine søer, sumpe, våde rørskove og kanaler er naturreservatet Vejlerne i Nordvestjylland et af Danmarks bedste levesteder for guldsmede og vandnymfer. Men den våde vildmark, hvis fuglerigdom har internationalt ry, har hidtil været ukendt terræn, hvad angår de to insektgrupper. Nu er en guldsmededetektiv sat på opgaven med at afsløre, hvor mange arter af guldsmede og vandnymfer, der flyver over Vejlernes ferske vande.  


Læs hele artiklen her
Hotel d’Angleterre for mariehøns og biller åbner på Fyn
Ved Gyldensteen Strand på Nordfyn er et hotelbyggeri i gang. De første gæster ventes at ankomme flyvende om få uger kort efter indvielsen. 
Fundamentet er lagt, og et skelet af træ er bygget. Nu venter den sidste finpudsning og indretning med inventar, så er Fyns nyeste hotel klar til at tage imod.


Læs hele artiklen her
Forsker på fældefangst i Danmarks største rørskove
Hvordan opnår man den største naturrigdom i skove af tagrør? Svaret blæser måske i vinden over Vejlerne, hvor mængden af flyvende insekter kan fortælle, hvordan rigdommen af arter kan blive størst i reservatets vidtstrakte rørskove. Men først skal der fanges, tælles og artsbestemmes insekter.

Læs hele artiklen her
Filsøs ellipseformede gangbro er blevet en publikumstræffer
I maj 2018 besøgte knap 11.000 mennesker Ellipsen ved Filsø, hvor man tørskoet kan komme i nærkontakt med søens sande natur.  

Der er lynhurtige guldsmede i luften, mens der ligger lappedykkere på søens flade, og hvis man er meget heldig, ser man måske en gedde lure på bytte i det lave vand nær udkanten af tagrørene.


Læs hele artiklen her



Vil du ændre hvordan du modtager dette nyhedsbrev?
Du kan ændre dine præferencer eller afmelde nyhedsbrev her.

Email Marketing Powered by Mailchimp